Galgen

 

Den lille kro Galgen har i godt hundrede år ligget på en af Reiklands landeveje. Det dystre navn, og kroens tilsvarende dystre rygte, skyldes at Fassbergs dødsdømte kriminelle bliver hængt på et bakkedrag ikke så langt fra beværtningen. Galgen har derfor ofte trakteret de folkemasser der tager på udflugt for at nyde en god henrettelse.

Det var den nuværende ejers oldefar der byggede Galgen, for penge han havde tjent som Fassbergs officielle bøddel. Der går mange rygter om at kroen er hjemsøgt, og at familien Gerber, der ejer den, er forbandede eller i ledtog med mørkets magter. Myndighederne har dog aldrig kunnet finde grund til at tage disse bonderygter alvorligt, og Galgen nyder egentlig ganske godt af al den omtale.

Da alle soldaterne dukkede op øjnede værten, Moritz Gerber, en indbringende mulighed, og skyndte sig at få en aftale i stand med begge de stridende parter, om at Galgen var at betragte som neutralt territorium indtil kamphandlingerne var overstået. På den måde har Galgen udviklet sig til at være et usædvanligt sted, hvor begge siders soldater tømmer nogle glas efter dagens strid, og hvor officerer hilser værdigt på fjenden, som hædersmænd bør gøre.

Det er forbudt at tage våben og fjendskab med ind på Galgen – en regel som kroens personale er meget hurtige til at håndhæve, nervøse som de er af den spændte situation udenfor kroens trygge rammer.