År 2499

Chefmagistratens Fritz Von Halstadts embedsæde. Nuln, Wissenland.

 

Fritz Von Halstadt stod dybt optaget af sine tanker og beskuede byen fra hans højtliggende arbejdsværelse. Han havde altid elsket sin by. Her havde han vokset op med store fortællinger om, at Nuln var imperiets sande hjerte, samt hvor stærkt og mægtigt Wissenland var som provins. Han havde altid drømt om at være magistraten, der ledte sit folk til en tid, hvor Nuln atter var imperiets hovedsæde. Det var ikke bare en drøm, han var som født til opgaven, han var den eneste, der i sandhed kunne bære denne byrde. Han forstod, hvor vigtigt hans mål var, og at målet i dette tilfælde helliger alle midler. En ting, som en svag leder aldrig ville kunne forstå. Længe havde han solgt warpstones til de ækle rotter, ikke af lyst men af nød. Det havde givet ham adgang til mange informationer, som ville sikre ham sejren i kampen om endnu en gang at bringe imperiet under Nuln og dermed hans styrer.

 

Fritz's planer var længe sat i værk. Han havde bestukket, snydt og overtalt andre provinser i Imperiet til at hjælpe med første trin. Han havde selvfølgelig ikke fortalt dem om, hvad der virkelig foregik. De skulle blot agere hans marionetdukker, så han kunne få en mindre styrke soldater ind bag Altdorf, klar til at lukke dem inde og hærge deres bagland. Imens ville hans hovedstyrke vandre direkte ind, overtage byen og vælte Kejseren. Det havde taget en del tid at finde en fornuftig grund til, at hans tropper kunne tillades at vandre igennem imperiet. Men han havde fundet sit mål: Freiburg. Freiburg var en ynkelig stad, deres militær var på ingen måder stærke nok til at modstå hans egen deling, og da slet ikke med assistance fra andre provinser. Det ville blive en let sejr, som ville understrege over for enhver, der tvivlede på hans evner som imperiets retmæssige kejser.

 

Omend at Freiburg efter sigende skulle være et levn fra fortiden og uden nogen væsentlig rigdom, så havde hans dyrt købte informationer vist, at Freiburg havde nok ressourcer til, at det ville betale for dette mindre togt. Og ikke mindst, så var kampen både en god træning for hans soldater, men også en god måde at sikre, at Nuln stod stærk. Intet samlede en nation som en fælles fjende! Freiburg og Nuln havde egentlig en god fred imellem sig, men der havde heldigvis på grund af Freiburgs soldaters manglende ære, også været nok splid imellem dem til, at der var en god grund til at vandre mod dem. For en gang for alle at sætte dem på plads! Selv deres nuværende, ynkelige kejser, Wilhelm II, havde været dum nok til at tillade hans march igennem Reikland. I morgen ville en deling rejse mod den mindre by Fassberg. Her skulle de mødes med tropper fra andre provinser, inden de ville marchere det sidste stykke mod Freiburg.