Kunne du tænkte dig at være helt? Så er du kommet til det rigtige sted. 

Som noget nyt vil vi til Krigslive XV bringe karakteren "helt" tilbage i spillet. Disse helte skal være nogle, som optræder både på slagmarken og hjemme i lejren.

For at spille helt skal man i år sende en ansøgning. Her skal man skrive lidt om sin helte-karakter og hvordan denne passer ind i årets setting. Det kunne f.eks. være noget omkring karakterens forhold til enten en enhed eller en af de stridende parter beskrevet i settingen. Vi vil gerne vide hvad din helt bidrager med til dette års Krigslive.

Hvis man spiller sammen med en gruppe skal dette også skrives i ansøgningen, samt hvilket lejrspil man bidrager med og der skal også sendes et billede af sit kostume.

Ansøgningen med beskrivelser og billeder sendes til os på Facebook.

Vi besvarer selvfølgelig alle ansøgninger hurtigst muligt - send din snarest, da der er begrænsede helte-pladser. 

 

Deadline for tilmelding af helte er 1 februar 2019 hvor vi vælger de bedste ansøgninger til at udfylde disse vigtige roller.