Følget stammer fra Albion. De er en del af en klan som primært ernærer sig som fårehyrder. Mange i Imperiet ville betragte dem som kættere for de tilbeder Shaun, som er gud for hyrder, får og enge. Følget var dog mere end blot hyrder, for på Albion må hyrderne beskytte deres flokke mod kæmper. Til dette formål byggede følget en krigsmaskine og brugen af denne har de mestret.

I år 2302 blev der ført en krig mod dæmonen Be’lakor på Albion. I denne krig blev følget hvervet til den imperiale hær. De brugte deres krigsmaskine og udmærkede sig i flere slag. I takt med at hæren led tab måtte hver mand løfte flere opgaver og følget fik derfor til opgave at bemande en af Imperiets store kanoner.

I en af Albion krigens sidste slag var følget en del af en mindre styrke som led et stort nederlag til de dæmon tilbedende Beastmen. Følget overlevede dog slaget og det lykkedes dem at bjærge kanonen fra slagmarken.

Efter dette nederlag følte følget ingen stor lyst til at deltage mere i Albion krigen. Følget fik passage på et skib ved at fungere som lejesvende og er siden hen kommet til Imperiet. Her tjener de til dagen og vejen ved at udleje deres artilleri til forskellige mindre konflikter.